Posturologi forklarer hvordan man kan stå oprejst

Posturologi er en behandlingsform for smerter og lidelser i ryg, nakke og led.

Posturologi studeres som en disciplin inden for den neurologiske videnskab på universiteter i Frankrig, Italien og USA. Professor Michel Marignan fra Marseille i Frankrig regnes for den ledende posturolog i verden.

Der er tre grupper af lidelser, som kan opstå ved forstyrrelser i kroppens posturologiske system:

1. Skævheder og smerter
Gruppe 1 omfatter 80 pct. af alle tilbagevendende nakkesmerter, rygsmerter, discusprolaps, kronisk hovedpine, migræne, kronisk ikke-reumatisk ledbetændelse, slidgigt, kroniske idrætsskader og lignende

2. Balanceproblemer
Gruppe 2 er problemer med at holde balancen.

3. Kognitive problemer
Gruppe 3 omfatter problemer med koncentration, indlæringsproblemer – ca. 80 pct. af alle, der lider af ordblindhed (dyslexi) har et posturologisk problem – og depression uden en speciel årsag

Når det er muligt for kroppen at stå oprejst, skyldes det musklernes tonus (spændingstilstand). De toniske muskler støtter skelettet og gør det muligt at stå oprejst. Andre muskler – de fasiske – bliver brugt til at bevæge sig med. De fasiske muskler kan man kontrollere med viljen. Evnen til at stå oprejst er meget sårbar hos mennesker, hvilket forklarer den hyppe forekomst af problemer. Mennesker fødes med et umodent posturologisk system, som skal udvikles, før det kan fungere.

De toniske muskler bestemmer ryggens krumning (kurvatur), hvordan hvert enkelt led står i forhold til alle de øvrige, og vinklen mellem skulder og bækken, dvs. hele kroppens stilling.

Hvis ryggen er skæv, hvis et led flytter sig blot en smule eller der opstår muskelspændinger, fører det ofte til smerter.

De fleste former for behandling satser på at afspænde musklen eller sætte leddet på plads. Posturologi griber problemet anderledes an:

Posturologien søger at fjerne årsagen til uhensigtsmæssig muskeltonus ved at regulere de toniske musklers styringssystemer. Det betyder, at selv betydelige skævheder og smerter forsvinder kort tid efter den posturologiske regulering. Dermed er der sat punktum for tilbagevendene smerter, som skyldes skævheder og spændinger. 80 pct. af alle smerter i hoved, ryg og led skyldes problemer med tonus.

Hvorfor skal man behandle med posturologi?

Balanceevnen hos mennesker har til formål at holde udsvingene i kroppens tyngdepunkt inden for et bestemt område, når man står eller går. Hjernen regulerer balancen automatisk ved at justere spændingstilstanden i de toniske muskler ud fra informationer, som den får fra kroppen. Disse informationer kommer i hovedsagen fra fødderne, det indre øre og øjnene.

Balanceevnen hos mennesker har til formål at holde udsvingene i kroppens tyngdepunkt inden for et bestemt område, når man står eller går. Hjernen regulerer balancen automatisk ved at justere spændingstilstanden i de toniske muskler ud fra informationer, som den får fra kroppen. Disse informationer kommer i hovedsagen fra fødderne, det indre øre og øjnene.

Hvis hjernen får besked fra kroppen om, at et led skal stå på en bestemt måde, vil leddet konstant søge at indtage den stilling for at holde balancen uanset de smerter og skævheder, som det giver. Når man behandler symptomer på spændingsrelaterede lidelser – smerter, hold osv. – med massage, fysioterapi og kiropraktik, løser det ikke problemet i sig selv.

Posturologisk behandling, derimod, virker ved at regulere oplysningerne til hjernen om kroppens position, således at oplysningerne ikke bringer uorden i balancen. Når det sker, indtager kroppen omgående den stilling, som den er skabt til. Musklerne slapper af, og ryg og led får den korrekte belastning. På den måde slipper man for smerter til trods for slid og skader.

Reguleringen sker ved at sætte små nåle i ørets nervepunkter, ved at påvirke muskler enkeltvis med små magneter, ved at lægge tynde indlæg i skoene og ved at foreskrive justering af briller eller bidfunktion. Det posturologiske system sammensætter den optimale stilling i enhver situation ved at udnytte nervesystemets evne til selvregulering.
Hvis behandlingen skal være effektiv, skal udøveren være uddannet i brug af ørets nervepunkter.

Sådan foregår en posturologisk behandling

Behandlingen starter med, at patientens holdning undersøges meget nøje i forhold til fodstilling, øjenmuskulatur og kæbens stilling, og alle skævheder bliver checket
Behandleren tester for at se, om patienten har øget muskelspænding i den ene side af kroppen, og om patientens briller passer til øjnene.
En skævhed eller rotering (forkert stilling af knoglerne) kan fjernes umiddelbart. Et skævt bækken, for eksempel, kan rettes op på brøkdelen af et sekund uden fysisk manipulering ved at påvirke nervereceptorerne til den toniske muskulatur, som trækker bækkenet ud af stilling.


Behandlingen sker ved hjælp af micronåle i øret. De påvirker nerver, som er forbundet med hjernestammen. Nålene bliver siddende i 6-10 dage og virker ind på den neurologiske styring af den toniske muskulatur.
Der anvendes også små magneter, som sættes på øjen- eller kæbemuskulatur for at
få muskulaturen til at slappe af. Endvidere

To måder at være skæv på
justeres fodstillingen med indlæg i skoene.
Indlægssålerne er kun 2 – 3 millimeter tykke. Endelig anvendes der microchips, som limes på sålerne og optræner trykreceptorer i fodsålen.

Manglende information fra trykreceptorerne kan afhjælpes ved at stimulere dem til aktivitet, enten ved brug af en microchip i sålen eller ved stimulering af et nervepunkt i øret.
“Neurostab” er en microchip, som svinger med 4000 impulser i sekundet og har en genoptræningseffekt på trykreceptorerne i fodsålen.

Øjet er et vigtigt posturologisk organ

Øjet er en af hovedsensorerne i det tonisk-posturologiske system, TPS. Øjenmusklerne giver hele tiden besked til TPS om øjets stilling i kraniet. Det er TPS som stabiliserer synet, når vi f.eks. løber og hovedet bevæger sig. Hvis man f.eks. prøver at læse et blad samtidigt med, at man bevæger bladet fra side til side, eller holder bladet i ro, men bevæger hovedet fra side til side, så er det TPS, som stabiliserer synet. En spænding af øjets muskulatur bliver af TPS opfattet, som om kroppen er i bevægelse, og de toniske muskler i kroppen får besked om at stramme sig for at opretholde balancen.

Hvis man for eksempel ser mod højre uden at vende hovedet, strammer man musklerne i begge øjne. TPS har lært, at det betyder, at kroppen sandsynligvis vil vende sig mod højre. Derfor giver TPS musklerne besked om at være klar til bevægelse mod højre – så man vil være i stand til at vende sig mod højre uden at miste balancen.

Hvis man går med en konstant spænding i højre øjes muskulatur, vil højre øje give besked om, at kroppen skal gøre sig klar til at vende sig mod højre. Derimod vil venstre øje, som ikke har muskelspænding, give besked om at kroppen skal bevæge sig ret frem. Resultatet er, at TPS får modstridende information. Det udmønter sig i muskulære spændinger som giver sig udslag i skævheder og roteringer i kroppen.

En hyppig årsag til skævheder i kroppen er, at briller er fejlcentreret i forhold til øjet og tvinger øjet til en forkert position.

Gener og lidelser som skyldes spændinger i øjets muskler

Når man sover, er øjnene lukkede og musklerne afslappede. Derfor viser generne sig om dagen; især op ad dagen, efterhånden som øjnene bliver trætte.

Spændinger i øjets muskulatur kan føre til både skævheder og roteringer i bækkenet og til fejlstillinger i nakken. Det kan være et tegn på øjenproblemer, hvis smerter i hoved, nakke eller ryg optræder efter, at man er stået op, og samtidig har en tendens til at tiltage i dagens løb.

Hovedpine af denne årsag har en tendens til at være ensidig og til ofte at skifte side. Tilstanden kan også forårsage smerter bag øjnene, røde øjne, ømhed, øjne, som løber i vand, ubehag ved at se på PC-skærm eller TV, problemer med at fokusere, problemer med vandrette og lodrette striber (f.eks. at blive forstyrret af en skjorte med striber).

Forstyrrelser i fornemmelsen af sin egen krop i forhold til omverdenen (kognitive problemer) kan give koncentrationsproblemer eller indlæringsvanskeligheder og i sidste ende føre til depression. Det skyldes, at når kroppen skal arbejde for at orientere sig i rummet, vil psyken også blive påvirket. Man udvikler problemer med at holde synsindtryk ude fra hinanden (at differentiere visuelle oplysninger), og derfor kan man få en tendens til at prøve at formindske indtrykkene (de sensoriske input) ved at trække sig væk fra aktiviteter i hverdagen. Det kan være starten til at udvikle depressioner.

Blandt dem, der lider af dysleksi (ordblindhed), har 80 % problemer med øjets muskulatur.

Balanceproblemer og svimmelhed hænger ofte sammen med øjenmuskulaturen. Hvis man prøver at lægge mærke til det, kan man se, at mange mennesker holder hovedet lidt på skrå. Det er ofte et tegn på spændinger i øjets muskulatur. Hjernen vil have synsindtrykkene i ret vinkel, og når stramningerne i øjets muskulatur giver et forkert signal om kroppens stilling, giver hjernen besked til kroppen om at ændre vinkelen på hovedet.

Test selv spændinger i øjenmuskulaturen >

Kæbeleddet spiller en posturologisk rolle

Kæbeleddene er placeret lige foran ørerne. Med til kæbeleddene hører kæbemusklerne, tindingemusklerne, som dækker og strækker sig over næsten halvdelen af hovedet, og en menisk, dvs. en bruskskive der sidder, hvor kraniets knogler møder kæbeknoglen.

Kæbeledsproblemer kan være meniskproblemer. Når man bevæger kæben, skydes menisken frem og tilbage. Hvis menisken bliver ødelagt, opstår der karakteristiske klikkelyde. Når menisken er slidt ned, vil klikkelyden forsvinde og kan blive erstattet med en knirkelyd. Samtidig kan man opleve, at kæben åbner og lukker sig symmetrisk i en S-bevægelse.

Gener og lidelser som skyldes spændinger i kæbemusklerne

TMD (“Temporomandibular disorder”, engelsk for: kæbeledsforstyrrelse) er spændinger i kæbeleddet og de lidelser, som følger deraf.
Mennesker med kæbeproblemer går ofte lidt foroverbøjet med overkrop og hoved. Den ene skulder er ofte betydeligt lavere end den anden, og bækkenet kan også være skævt.
Hele 80 % af alle smerter fra hoften og op er relateret til kæbeleddet.
Hvis man vågner om morgenen med smerter i hoved, nakke eller ryg, er det sandsynligvis kæbeleddet, der står bag.

Hovedet

Kæbeledsforstyrrelser giver sig udslag i hovedpine om morgenen og en fornemmelse af, at man ikke kan finde den rigtige hovedpude; smerter i hele panden eller på siden af hovedet (spænding i tindingemuskelen); smerter i begge tindinger; kvalme, når man vågner.

Nakken

Smerterne er der om natten eller når man vågner, men kan også komme i løbet af dagen og da ofte helt øverst i nakken. Man føler smerte langs kanten af baghovedet, kan have en “kold” fornemmelse i nakken, får smerter i trapezmuskelen og ud mod skuldrene, kan føle, at skuldrene er tunge.

Ryggen

Smerter om natten eller når man vågner.

Test selv om du har et kæbeproblem >

Foden har en posturologisk funktion

Føddernes rolle i at opretholde kroppens stilling er at registrere forholdet til underlaget og i det hele taget at bestemme opfattelsen af kroppen i rummet. Under foden ligger der trykreceptorer, som sender information til hjernen om kropsvægtens fordeling på fødderne.

Trykreceptorerne under fodsålerne ændrer sig efterhånden, men aldrig ens på begge fodsåler. Den fodsål, hvor receptorerne slides mest, vil få overført mere af kropsvægten. Dette medfører, at hjernen tror, at vi falder, og sender besked til musklerne om at stramme sig op, hvad der igen fører til, at bækkenet trækkes skævt. Det fører til problemer med nedre del af ryg, hofter og knæ.

Gener og lidelser som stammer fra foden

Platfodethed og hulfodethed har betydning for en persons evne til at modtage impulser gennem fødderne, og det samme gælder hvordan man står på foden. Valgus-foden har overdrevet vægt på indersiden af foden. Det fører til rotering i bækkenet og fejlstilling i hofte og knæ med slid og smerter til følge og desuden til forkert vinkel og belastning af achillessenen.

Varus-foden har overdreven vægt på ydersiden og fører til samme typer af skader som valgus, men lidt anderledes fordelt.
Valgus og varus kan afhjælpes med indlæg på 2- 3 millimeter tykkelse.