Mere om fødevareintolerance
Allergi er, når kroppens immunforsvar genkender fremmede stoffer og begynder at bekæmpe dem med antistoffer. Er det allergi over for mad, kalder vi det: Fødevareintolerance
Hvordan hænger det sammen?
Immunforsvaret består af flere systemer. Nogle fødevarer aktiver antistoffet IgE med en hurtig reaktion (fra få minutter til få timer). Det kan være symptomer som pludseligt opstået hosten, nysen og nældefeber eller ødemer (væskesamlinger) og åndenød. Den form for intolerance kan “priktestes” hos lægen og bliver ofte kaldt allergi. Det er nemt at se sammenhængen mellem det, man indtager, og den reaktion, der sker.
Intolerance med let forsinket reaktion (inden for et døgn) skyldes aktivering af antistoffet IgG og kan give symptomer som astma, blister og soleksem. Hvede-intolerance kan for eksempel forårsage blister og astma.
Intolerance med forsinket reaktion (inden for 2–4 døgn) skyldes aktivering af T-lymfocytterne, som er blodlegemer, der indgår i immunforsvaret. Her er det sværere at se den umiddelbare sammenhæng mellem måltid og symptom. Symptomerne kan f.eks. være migræne, ledsmerter, adfærdsproblemer, nervelidelser, depressioner, hårtab, for lavt blodtryk, problemer med fordøjelsen (for løs eller hård afføring, luft i maven), marmorering af huden og brystspænding.
Intolerancer med forsinket og let forsinket reaktion kan man ikke prikteste for. De skal findes med en madintolerancetest.
Mange faktorer
Der er mange mulige udløsende faktorer til allergi: Ingen brystmælk som spædbarn, for tidlig mad med proteiner, for meget af en bestemt fødevare, medicin, der beskadiger tarmvæggen, feberanfald, p-piller, spiritusforgiftning, anstrengelser (f.eks. marathonløb), antibiotika, og vacciner produceret på proteiner.
Allergener (stoffer, der udløser allergi) kan man finde i en lang række fødevarer. Typiske animalske allergifremkaldere er oksekød, mælkeprodukter, hønsekød, svinekød og æg. Planteprodukter kan være korn som hvede, spelt, emmer, byg, havre, rug, hirse og majs; bælgfrugter som sojabønner og ærter, frugter som citroner og appelsiner og en hel plantefamilie: Natskyggefamilien med kartoffel, aubergine, tomat og kaffe.
Hyppigst udløses intolerance af fødevarerne: Mælkeprodukter, kylling, æg, korn, kartofler, tomat og appelsin. De mest udsatte grupper er børn (–fordi tarmen ikke er fuldt udviklet. De kan vokse sig fra det) og kvinder (–fordi østrogen forstærker tendensen. Menopausen kan dæmpe intolerancen).
Det sker hyppigt, at der findes “krydsintolerance” mellem fødevarefremkaldt intolerance og intolerance eller allergi, som skyldes andre stoffer og som f.eks. påvirker åndedrættet. Hyppige krydspåvirkninger er græs og hvede; pollen og honning; fjer og kylling samt æg; birk og æble.
Fødevarer, der er økologisk eller biodynamisk dyrkede, har færre allergener (f.eks. rester af kemiske plantebeskyttelsesmidler) og flere værdifulde mineraler.
Udover fødevareintolerancerne er der andre tilstande, som har sammenhæng med, hvad man spiser, men hvor immunforsvaret ikke er indblandet i reaktionen.
Hypersensibilitet
er “over-overfølsomhed” for et bestemt molekyle, som kan findes i en række forskellige fødevarer. Det kan være histamin eller tyramin og omfatte varer som tomat, skaldyr, tun, laks, surkål, tørrede pølser, konserves, chokolade, emmentalerost og roquefort. Typiske symptomer er mavesmerter, diarré, kronisk nældefeber, løbende næse, hovedpine og (hos børn) hyperaktivitet.
Mangelsyndrom
er, når ernæringen ikke indeholder det, som man har brug for. Det kan skyldes ringe råvarer (dyrket eller avlet, så der mangler mineraler og vitaminer) eller tilberedning, som ødelægger madens næringsstoffer. Træthed, hud- og hårproblemer, hjerte- og muskelproblemer, psykiske problemer, kramper og visse adfærdsforstyrrelser kan allesammen have baggrund i mangeltilstande.
Overflodssyndrom
er, når man får for meget af noget, man ikke kan tåle. For meget protein kan ende med cancer; for mange lipider med fedme og fedmesygdomme; for mange glycosider med diabetes; for meget af mineraler som salt med højt blodtryk og fluor med knoglebrud og hjerteinfarkt.
Individuelle reaktioner
på fødevarer skyldes forskelle i de arvelige anlæg og til en vis grad måden, man er vokset op på. Resultatet er, at hvad nogle fint kan tåle, kan andre ikke. Omfatter også medfødt enzymmangel (f.eks. så man ikke tåler mælk) og psykisk betingede reaktioner.
Forgiftninger
er ikke altid hurtigt og dramatisk forløbende, men kan også være langsomme og med vedvarende virkninger. Det kan skyldes naturlige påvirkninger fra svampe såvel som tilsatte kemikalier, tunge metaller som kviksølv og bly, infektioner som salmonella, listeria og campylobacter og stoffer, som dannes i maden, f.eks. ved stegning af kød.
Forstyrret Syre-/Basebalance
kan forekomme, når madens sammensætning giver for meget af en bestemt slags. Syrer dannes især ved nedbrydning af aminosyrer (proteiner) fra kød og korn og påvirker stofskiftet i cellerne ved at tilføre for meget ilt til processen. Mad, som er for basisk, kan give træthed og tendens til infektioner.