At blive gravid med akupunktur

Akupunktur i forbindelse med fertilitetsbehandling

Som jordemoder og akupunktør ved jeg, at kroppen fungerer som en helhed, og derfor er det nødvendigt at tjekke, om der er noget i vejen, som kan virke som en hindring for at blive gravid. Ved den første konsultation og behandling bliver de mulige graviditetshindringer afdækket og gennemgået.

Når en kvinde vil være gravid, ved hun, at det er nødvendigt at være fysisk parat. Hos Noerreport.com akupunktur i København kommer der kvinder i alle fødedygtige aldersklasser for at få akupunktur for at blive gravid. Det forberede kroppen til at tage imod en graviditet.

Det gælder om at blive regelmæssig med ægløsningen, producere gode æg, få forberedt livmoderslimhinden til at holde fast på det befrugtede æg og i det hele taget opbygge sine balancer. Til det formål er akupunktur velegnet, uanset om graviditeten kan opnås på den naturlige måde eller kræver indgreb (IUI, IVF, ICSI eller andre metoder) på grund af infertilitet (barnløshed).

Din menstruationscyklus er vigtig

Hvis du har en “normal” menstruationscyklus, er der 24 timer med 28 dages mellemrum, hvor du kan blive gravid. Ægget skal befrugtes inden for et døgn efter ægløsningen. Men det præcise tidspunkt for ægløsning kender man ikke på forhånd. Heldigvis er det sådan, at sæd er ret holdbar. Hvis man sørger for at have sex, så der hele tiden er frisk sæd til stede i god tid før og indtil lidt efter det forventede ægløsningstidspunkt, så har man gjort, hvad man kan, for at ægget bliver mødt af ivrige og kompetente sædceller, når det starter turen gennem æggelederen. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at blive gravid er 25 pct. pr. cyklus, hvis alting fungerer normalt.

Fertilitetsbehandling – hvis det nu ikke går af sig selv

Akupunktur er godt, hvis man har behov for hjælp til at blive gravid. Måske har du og din partner prøvet i et stykke tid, men der er ikke sket noget endnu. Måske er I gået i gang med en fertilitetsbehandling. Nu ved I, hvad IVF (reagensglasbehandling), IUI (insemination) og ICSI betyder. I alle tilfælde kan I gøre noget for, at det skal lykkes bedre for jer. Først og fremmest: Fertilitet er ikke en eksamen, man skal bestå. Det mest almindelige for en kvinde og en mand er at være fertile. Hvis der ikke er konkrete fysiologiske problemer, er den normale tilstand for mennesker i den reproduktionsdygtige alder at være fertil. Det er det, der er mit udgangspunkt. Ernæring, træning, vægt og rejseaktivitet er eksempler på faktorer, som har betydning for evnen til at blive gravid, og som man selv har indflydelse på. Det gælder også unormale, men almindelige tilstande som jernmangel, som mange kvinder har i større eller mindre grad, og som formindsker evnen til at blive gravid.

Hvad kan jeg gøre for jer?

I min klinik ser jeg mange kvinder (mændene følger med på afstand!), som gerne vil forbedre chancerne for at blive gravide. Jeg tilbyder en behandling, som støtter op om det naturlige system og tager udgangspunkt i kvindens egen cyklus. Det gælder om at modne æggene og sørge for, at de bliver frigivet på det rigtige tidspunkt. Og det gælder om at forberede slimhinden i livmoderen til at tage imod det befrugtede æg. Akupunktur er godt for mange ting – i den sidste ende drejer det sig alt sammen om: Balance i systemet. Ikke kun at få styr på selve fertiliteten, men også at få styr på stress, få bedre søvn, få en ordentlig fordøjelse.

For dem, der er i IVF-behandling, foregår modningen medicinsk. Men når det modnede æg er klar til at blive lagt op, er akupunktur vigtig for at få ægget til at sætte sig fast. Her kobles den medicinske hjælp sammen med den naturlige cyklus, og det er netop her, det er betydningsfuldt at støtte processen med alt, hvad man har. Jeg arbejder med hele kroppen, hele psyken og under hele cyklus, så kvindens egen evne til graviditet er så meget i top, som det kan lade sig gøre.

Jeg giver akupunktur i min klinik ved Nørreport st. i København. Kontakt mig på 23 46 60 05.