Jeg hedder Sara Maria Dyrberg, og det er mig, der viderefører Noerreport.com Akupunktur efter jordemoder og akupunktør Susanne Suenson, som har drevet klinikken siden år 2000.

Jeg blev uddannet akupunktør i 2015 og har siden drevet egen klinik i København, hvor jeg har arbejdet med akupunktur og traditionel kinesisk medicin med særligt fokus på blandt andet fertilitet, graviditet, kvindesundhed og smertebehandling. Jeg har siden haft en omfattende og løbende videreuddannelse som en central del af mit faglige virke. Dette omfatter blandt andet flerårige uddannelsesforløb i klassisk kinesisk akupunktur, øreakupunktur samt både traditionel og klassisk kinesisk urtemedicin, ligesom jeg har fordybet mig i avanceret diagnostik og behandlingsstrategier inden for traditionel kinesisk medicin. Denne løbende faglige udvikling giver mig et solidt og nuanceret behandlingsgrundlag, som gør det muligt at tilpasse behandlingen individuelt til hver enkelt klient.

De seneste 2½ år har Susanne og jeg delt klinik, hvilket har givet mig et indgående kendskab til de behandlingsformer og den tilgang, som klinikken gennem mere end 25 år er blevet kendt og værdsat for.

Jeg glæder mig til at videreføre klinikkens mangeårige fokus på fertilitet, IVF-forløb, graviditet, kvindesundhed, smertebehandling og helhedsorienteret akupunktur med samme faglige kvalitet, nærvær og kontinuitet.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er MG_5260-683x1024.jpg

Susanne Suenson, MPH
jordemoder og akupunktør

Susanne er indehaver af Noerreport.com akupunktur. Hun er født 1957 og er uddannet akupunktør på Sundhedsvæsenets Akupunkturskole. Herudover er hun sundhedsfagligt uddannet som jordemoder i 1984, er autoriseret af Sundhedsstyrelsen og har blandt andet arbejdet på Hvidovre Hospitals fødeafdeling og på Hjørring Sygehus’ fødeafdeling.

Susanne færdiggjorde sin Master of Public Health (MPH) i 2012 fra Københavns Universitets afdeling for folkesundhedsvidenskab på det sundhedsvidenskabelig fakultet.

Susanne Suenson er tillige uddannet i posturologi (læren om kropsholdningens betydning for sundhed og velbefindende) og  auriculomedicin (læren om anvendelsen af øret til behandling).

Autorisation og RAB

Som jordemoder er Susanne Suenson autoriseret af Sundhedsstyrelsen med autorisations-ID 05 SJB og underlagt styrelsens tilsyn. Susanne Suenson opfylder betingelserne for alternative behandlere (RAB) og er medlem af de relevante faglige foreninger med krav om efter- og videreuddannelse. AutorisationsregistretRAB, Registreret Alternativ Behandler

Man kan gøre meget selv

Læs om akupunktur, graviditet, ivf og kost på bloggen Akupunktur København >

Medlem af

Sundhedsordninger og forsikringer

Du kan benytte sundhedsordninger og forsikringer. Du betaler i klinikken og sender selv regningen til forsikringsselskabet. Klinikken afregner tilskud direkte med Sygeforsikringen Danmark, PFA Sundhedssikring og PFA Helbredssikring.